00:00
Det her, det kan ikke fortsætte. Og jeg kommer ikke til at gå i frivillig ISO, fordi det er et stempel, der ligesom vil følge dig. Jeg bliver jo nødt til at komme ud i køkkenet og lave mad. Jeg kan ikke få en røvfuld hver eneste dag. Så jeg havde ligesom taget en beslutning. Der er det der store vagtbord, hvor vagterne sidder inde ude foran fælleslokalet. Jeg havde faktisk taget en beslutning om at slå en af dem ned foran vagterne.
00:40
Mit navn er Rolf Eckert. I løbet af den her serie snakker jeg med tidligere og nuværende indsatte. De tager os med for den dag, de blev anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. Ready? Ja, vi kører. I dag skal jeg tale med Frederik, der har levet et liv fuld af kontraster. Han voksede op i et trygt hjem med højt uddannede forældre, som blev erstattet af stoffer, vold og kriminalitet. Det er især hans egen familie, det er gået hårdest ud over. Men det er også dem, der i sidste ende endte med at redde ham.
01:11
Hej Frederik. Hej Rolf. Velkommen til studiet.
01:14
Tak for det. Kan du beskrive dit barndomshjem?
01:17
Ja, jeg tænker det, man kalder et parcelhuskvarter, som lå op til skoven, så jeg havde skoven som baghaven. Man kunne gå fra baghaven ind til skoven. Godt og trygt. Det var den sidste vej ned mod, så der var heller ikke så meget trafik, som man kunne lege ude på vejen med kammerater, der også boede på vejen. Jeg har to brødre. Den ene er seks år yngre end mig, den anden er ti år yngre end mig. Jeg synes, jeg har nogle gode værdier med hjemmefra. Min far var måske ham, der tjente pengene. mens det måske var min mor, der styrede hjemmet. Og når jeg skal tænke tilbage, så var det jo min mor, der var den følelsesmæssige, jeg kunne interagere med, og som var bedst til at vise følelser.
01:56
Det tror jeg ikke rigtig lå til min far. Det var ikke ham, som kyssede og krammede en og sådan nogle ting. Men jeg elskede jo at lave noget med min far.
02:04
Hvad kunne I lave?
02:06
Ude i skoven kunne vi stå og lave flitspure, og det vidste han, hvordan man gjorde at lave pile ud af bambusgrenen ned fra haven og op og tage træ fra skoven, hvor det skulle bues på den rigtige måde.
02:21
Svær og sådan noget lavede han jo til mig, og så havde han jo en bred viden omkring historie i det hele taget, som jeg altid synes var spændende. Jeg synes jo, at min far vidste alt.
02:30
Det var nogle gode timer, I har haft sammen.
02:33
Ja, det var det helt sikkert. Og så spillede fodbold med ham også til sådan nogle ting, ikke? Indtil du bliver 13, så har du beskrevet, at du er definitionen af det perfekte barn. Ja. Og så griner du. Hvordan er det perfekte barn? Nå, men jeg var jo ansvarsfuld, og det er ikke sagt på den måde, at selvfølgelig kunne man jo godt, at jeg kan huske sådan en episode, da jeg ikke har været særlig gammel, at jeg i en slikbutik, der havde jeg stjålet et eller andet, som mine forældre opdager derhjemme, der blev jeg også tvunget til at skulle ned og stå og betale for det og sige undskyld og sådan nogle ting. Så det er ikke fordi, der ikke har været ting, men det er jo sådan meget almindeligt, tænker jeg.
03:04
Der var ikke noget at sætte en finger på. Jeg var dygtig i skolen. Jeg var en god kammerat. De var i hvert fald rimelig stolte af mig, mine forældre.
03:11
Og en god søn var du også så?
03:13
Ja, bestemt. Og en god storebror, tror jeg også. Kan du huske dit bedste barndomsmænd med din mor? Ja, når jeg skulle sove tit, så lavede man det der med at ligge og tegne hinanden på ryggen og skulle gætte, hvad det var.
03:26
Altså, det var jo sådan nogle ting, som virkelig, når jeg husker tilbage, så sad jeg så på Beverly Hills. Om torsdag aftenen, der kørte dengang i sofaen med min mor, det var jo simpelthen det fedeste. Og så havde vi et par gange om året det, hun kaldte Københavnerture, hvor jeg havde fri fra skole, og så tog jeg med hende ind, og så fik man købt noget tøj og... Og sådan nogle ting, og tit var i biografen eller et eller andet.
03:55
Og så i det hele taget, så var det hende, jeg kunne snakke med om alt. Værdifuldt.
04:01
Og så har du haft mange gode timer, hver især med dem.
04:05
Ja, helt sikkert. Og jo også sammen, når vi har været på ferie. Altså, ja. Jeg har jo ikke, og det er jo også det, jeg har jo ikke nogen dårlige minder. Der er ikke noget, der rumsterer eller et eller andet. Det hele er faktisk godt.
04:17
Jeg får lyst til at sige tillykke med det.
04:21
Nej, nej, nej.
04:32
Da du bliver omkring 13 år, så sker der et skift inde i dig. Ja. Du begynder at blive udreagerende og voldsom. Ja. Hvordan vil du beskrive dig selv her i den periode?
04:40
Ja, altså det sker jo fra, når man er 12-13 år, begynder man jo at eksperimentere med at drikke. Og så når jeg er 13, begynder jeg at ryge has. Og det sker ligesom i takt med det. Hvis jeg skal prøve at sige, hvad var det, der gjorde, at jeg gjorde sådan dengang, så kan jeg huske, at i takt med, at man begyndte at ryge has, begyndte man jo også at færdes med nogen, der var ældre. Og de ældre, der kan jeg huske en episode, som stadig sidder i mig, at mig og mine, vi var sådan en gruppe på 4-5 stykker, som stod ude ved en rampe.
05:16
Og røg has på et tidspunkt, så kom de ældre der, og de endte med at tage vores ash.
05:20
Det var tageligt.
05:21
Ja. Ja, og der kan jeg jo huske, så begynder man at omgås dem også senere hen i og med. Det var jo også nogle af dem, man købte hash fra og sådan noget. Og der oplevede jeg en gang, hvor jeg sad til noget fest med en af dem, og en skurpede mig ned fra stolen, hvor jeg endte med at tage en flaske og smadre den, og så oplevede en, der var 4-5 år ældre end mig, blive bange for mig. Og så fik man i en eller anden måde en accept- Og det tror jeg bare, at det tog jeg på en eller anden måde med hjem.
05:52
Så har jeg sagt, at når der skete noget, hvor det kunne være, at mine forældre tog mig i, altså de opdagede mig jo flere gange med hash og med alle mulige ting, så blev jeg ud af at reagere. Hvis jeg ikke fik min vilje derhjemme, så blev jeg ud af at reagere på den måde, at så var det som om, at de prøvede at tilpasse sig for at kunne fagne mig, hvis det giver mening.
06:11
Og det virkede jo for dig.
06:12
Det er meget, hvor du var, kan man sige. Jamen, det gjorde det.
06:16
En nat, der beslutter du for at kravle ud af vinduet. Selvom din mor faktisk prøver at stoppe dig.
06:20
Kan du huske, hvad der sker her?
06:22
Jamen, det gjorde jeg mange nætter.
06:23
Dengang også. Det var jo også en anden tid. Jeg er ret sikker på, at unge mennesker kan tjene penge på andre måder. Men vi røg jo has på daglig basis. Mig og den gruppe, jeg var med.
06:36
Og vi fandt jo ud af, at det der med, at mange folk havde sådan noget flaskepand stående i deres skuer. Så vi kravlede ud af vinduet om natten og stod og røg bong. Og så gik vi ud i skuer og stjælte flasker, som vi gemte til næste dag. Så når vi havde pauser i skolen, kunne vi gå ned og pande det. Og så havde vi tager os.
06:52
Altså du kunne købe gram has for 50 kroner også dengang.
06:55
Så det gjorde vi, og det fandt mine forældre jo ud af, at jeg nogle gange havde været ude. Så jeg tror, at min mor en nat havde valgt at holde sig klar til, når jeg skulle ud, for jeg ventede jo til, når jeg kunne høre, når de havde slukket lyset og sådan noget. og gået i seng, og så plejede tegnet at være, når min far snorkede, han snorkede højt. Så i det, jeg åbner vinduet, åbner min mor døren, og tænder lyset, og siger, hvor skulle jeg hen, eller jeg kan ikke huske specifikt, hvad hun siger, men hun prøver jo at stoppe mig, hvor jeg kigger på hende, og tænker, jeg tager beslutningen, og hopper ud alligevel, og så kan man tage det andet, når man kommer tilbage, og der prøver hun jo at holde fast i mig, hvor jeg får fredet mig fri, og så fortsætter ud af vinduet.
07:29
Det har jo også været vildt for din mor.
07:31
Ja, ja, ja, altså, jeg har været 8. klasse, eller sådan noget på det tidspunkt, så...
07:36
Og der er ikke noget, der minder om dårlig samvittighed her, når din mor sidder der og holder i dig, og du stikker af alligevel?
07:42
Ja, nej, jeg tror måske, det er det, jeg tænker, at det er lige det, der er oppe og sådan nogle runde, men så tror jeg bare allerede der, altså, jeg røg jo has dagligt, så det var det, der vægtede højere end den dårlige samvittighed, ikke? Så ja, og så tænkte jeg også, nå, men altså, jeg tror også, jeg havde opdaget lidt, hvad skal de gøre? Altså, så kan de sige, at jeg ikke må noget, men Senere også, når jeg har været aggressiv, så har de jo også haft ringet efter politiet, hvor jeg stak af, fordi de havde ringet efter politiet.
08:12
Kan du komme med et eksempel, hvor vildt det kunne være hjemme hos jer, når du fik dine udbrud?
08:17
Altså, jeg kan da huske, at en gang ved aftensmaden, så har jeg helt videre haft helt nymalede vægter inden. Jeg har taget en ketchupflaske, de der gamle Heinz Glas Ketchup, og kastet op på væggen. Altså, jeg har haft smadret døre derhjemme. På det her tidspunkt har jeg jo to brødre, som egentlig sidder og ser det også. Rundt om bordet?
08:36
Ja. Mindre brødre?
08:37
Ja. Jeg har på et tidspunkt nede i Frankrig slået min far med en havestol. Jeg har, hvad hedder det, slået ud efter min mor, da hun stod og var i gang med at tørre hår og sådan nogle ting. Altså, der har været nogle ret hæftige.
08:53
Kan du huske nogen af, altså det er jo mange gange, kan jeg høre, altså sådan, hvad der har udløst det?
08:58
Altså, jeg tænker ikke, du bare har været om morgenen og kaster med stole? Afmagt. Ja, over hvad? Over at for det første måske, at jeg har lavet en handling, som måske er blevet opdaget. Det er jo også fordi, hvis de så har prøvet at sætte hårdt mod hårdt, så har jeg jo bare skruet endnu mere op. Det eskalerer jo også i forhold til med andre. Det bliver jo også sådan en ting, jeg tager til mig, eller i den vennegruppe, fordi jeg var måske den, der hele tiden var forgangsmanden, og så fulgte de andre ligesom med. Så det blev jo også sådan en ting, vi skulle ud og slå til Søren i weekenderne.
09:38
Der er en episode her, hvor du faktisk snipper amfetamin på jeres badeværelse. Ja. Og der kommer et menneske ind, og overrasker dig, hvem det er?
09:46
Jamen det er min mor. Det var helt åbenlyst, at jeg havde et kammerat, der siddende ude på... på værelset, øh, til sådan noget forfest, som det hed dengang, øh, og der... Det var en fest før festen? Ja, ja, ja. Varmede op? Ja, ja, ja, og det var jo sådan noget, vi tit gjorde, hvor man så og drak, men altså, så var vi jo, nogle af os, der var begyndt på amfetamin, alle røge has, men nogle af os tog også amfetamin, øh, Og min mor kommer ud, og hele det der, og hele hendes der chokerede ansigt, min første reaktion er bare at flippe helt ud, og begynde at kaste og smadre alle ting.
10:22
Altså, min mor bliver jo virkelig skræmt, og altså... Og jeg kan slet ikke, når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke huske, hvor min far er henne. Han er der jo, men jeg kan ikke huske, hvor han er henne i det. Men jeg kan huske, at mine kammerater hiver mig faktisk væk og hiver mig afsted. Fordi at? Ja, det er for voldsomt jo. Hvis man vil have smadret af alt. Ja, fuldstændig. Kan du huske, hvad du smager? Det er bare sparker til døre og alt, hvad der står på. Vores køkken lå lige ud til badeværelset vælter det ned fra bordet.
10:54
Og jeg husker jo ikke, at jeg gjorde min...
11:00
Jeg har jo slået os ud efter min mor og sådan nogle ting. Og jeg kan vildt og lidt ikke huske, hvad reaktionen har været bagefter efterfølgende. Det er jo også så lang tid siden, så det er jo de der glimt, der er ikke.
11:20
Frederiks forældre kan ikke håndtere ham længere. De voldsomme episoder eskalerer i hjemmet, og forældrene får sat et forløb op hos kommunen. Men til sidst tager de den beslutning, at Frederik ikke kan bo hjemme mere.
11:34
Alt det her ender ud i på et tidspunkt, at jeg skal op til en samtale deroppe, og så siger hun til mig deroppe, at der kommer nogen og henter mig, og jeg skal op til noget, der hedder spidsen, som ligger op ved Sølager, og der bliver jeg jo hentet.
11:52
Det er jo sådan en sikret døgninstitution.
11:54
Det er, og der er 15 år på det her tidspunkt, og så siger jeg, at det skal jeg fandme ikke, og skal ud af døren, og så står politiet der, og så tager de mig. med deroppe. Og det var jo i virkeligheden det, der havde en anbringelse. I den uge havde mine forældre jo været oppe og besøgte mig et par gange. Så var de jo begyndt at få lidt ondt af mig. Så jeg var der en uge, så kom jeg hjem igen. Og hvorfor var det så synd for dig? Hvad var det, de så deroppe? Jeg tror bare, at de måske så for det første dem, jeg var... Det er jo fængselsagtigt, fordi man er jo låst inden.
12:27
Du bliver låst inden på værelset. Der var den der høje mur nede i gården, som man ikke kunne kravle op af og sådan nogle ting.
12:34
Kunne man se, at du havde det svært, når de kom i besøg?
12:36
Nej, nej, nej. Jeg kan jo huske også, at jeg skulle fortælle min mor. Se, mor, det er et panserglas på ruderne. Så sparker jeg på en rude, så smadrer ruden. Så var det åbenbart den eneste rude inde på... På det værelse, der ikke var palt og glas, var der jo folk, man snakkede med deroppe. Så jeg synes jo, det var hyggeligt at være der, kan man sige.
12:54
Ja, du passer meget godt ind.
12:55
Ja, ja, ja. Og det kan jo i virkeligheden, når jeg nu sidder og siger, nu kan det jo være i virkeligheden også det, som har været skræmmende for mine forældre, at det måske heller ikke har været den effekt, som de måske havde tænkt. Det gør du nok ret i.
13:06
Ja. Frederik ender ikke med at være hjemme i lang tid, før det går galt igen. Denne gang til en gymnasiefest.
13:12
Hvor vi sidder og skal til noget klubfest.
13:15
Har vi en kniv med, at man kunne lave det der med dåse eller prækul i at åbne, så man kunne tage den i en køer? Det sidder vi, og så går der jo en forbi, der siger 10-4 til mig. Og på det tidspunkt er jeg ikke, hvad 10-4 betyder, men det er jo ligesom at sige thumbs up. Og så svarer jeg lidt provokerende igen, og det er jo en voksen. ender med at stå og hisse sig lidt op, og så er det jo, at jeg sidder med den kniv, og så rejser jeg mig, og jeg kan se, at de bliver lidt skræmt, og så snitter jeg ud efter ham, og har haft snittet, uden der er kommet skade, men har haft snittet ham.
13:44
Du ramte ham simpelthen?
13:46
Ja, og de løber jo, og jeg løber efter dem, og jeg sætter mig tilbage på samme bænk og sidder, og så går der jo...
13:52
Måske i kvarter 20 minutter eller sådan noget, så kommer politiet kørende ind. Jeg smider kniven ind i en busk, og de kommer flere med hunde, der skal lede efter den der kniv. Og i det, de finder kniven, så bliver jeg jo så anholdt. og kommer i retten. Og der blev det, at jeg skulle afzone på pension til at starte med, for jeg skulle til at blive 18. Hvad mener du med pension? Det er et udslutningsfængsel. Engelsborg i Lyngby. Man skulle være der på fængselsvilkår, i hvert fald i starten. Og det her er omkring april-maj måned, tror jeg, inden jeg bliver 18.
14:27
Jeg bliver 18 i august. Og der får jeg en anden en, der sidder der. Vi tager en beslutning om en fredag, at... kravle ud af vinduet om natten, og vil komme tilbage igen, inden de kommer og siger, altså inden man giver godmorgen, fordi det vil de jo ikke opdage. Vanvittig god idé, når man sidder i fængslet. Ja, men sådan en udslutningsfængslet kan man jo sagtens gøre. Jeg har boet på Engelsborg engang også i min tid. Ja, så vi... Når vi kommer tilbage, er mit vindue lukket, så vi banker på hos en anden en og kommer ind. Når jeg tænker tilbage, så kan det jo godt være, at når de har set nogen stå og sæt hår klokken halv 12 om aftenen en fredag, så har de jo nok godt kunne regne ud, hvad der skulle ske.
15:02
Så vi banker på, så går vi op og ligger mig på mit værelse. Næste morgen, så kommer de fra Vredsløse og henter ham, og så fra Horserød og henter mig. Altså hele værelset var fyldt af mennesker i blå uniform.
15:14
Du blev simpelthen opdaget, og jeg, der kunne det hjælpe, det er ikke noget at blive sur. Det var de for mange pængs, faktisk. Så jeg rørte op på det, der dengang var lukket afdeling i Horsråd, afdeling 20, inden jeg så kom ud i det åbne deroppe. Så jeg rørte op, inden jeg blev 18'er.
15:31
Kan du huske, hvordan dine forældre reagerer på det her, da du skal i rigtig fængsel lige pludselig?
15:34
Ja, men der er jo sket noget i mellemtiden, som jeg vil... Mens jeg sidder på den pension her, der får jeg jo at vide, at min mor er syg med kraft. Det er jo noget af det, der måske kan fylde lidt den dag i dag. Det er, at jeg føler ikke, at jeg forholdt mig til det på det tidspunkt, eller måske havde en idé om, at det ikke var så slemt. Så hende ser jeg jo sidste gang, når jeg er. Hun kommer og besøger mig på pensionen, hvor hun fortæller det. Hun siger, at det nok skal gå og sådan nogle ting.
16:02
Kan du huske, hvordan du modtager det?
16:04
Jamen, det er ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at jeg forholder mig. Jeg tror måske, at jeg ligger vigt i det, at hun også siger, at det nok skal gå. Efter jeg ligesom er blevet ældre og fundet ud af, så kan jeg jo godt se, at det har nok ikke helt været sådan. Men jeg tror måske også, at de vil spare mig for, at... Det skulle fylde for meget hos mig.
16:26
De prøvede at passe på dig, men det var ikke helt sikkert. Det ville du måske gerne have vist lidt mere her.
16:30
Jeg ved sgu ikke, fordi det er jo sådan noget, jeg også kan fylde lidt den dag i dag, at jeg måske ikke fyldte mere hos mig. Men altså, jeg kommer jo til Horserød, og der kommer min mor jo ikke op og besøger mig. Det var jo også en anden side, fordi i åben fængsel der, der blev du heller ikke låst inde på cellen om natten, jo. Så der var jo fest natten lang, jo.
16:49
Ja, der kunne man bevæge sig rundt på afdelingen. Fuldstændig. Det var jo et helvede, jo. Det var svært ikke at tage stoffer, hvis det var det.
16:57
Ja, det var jo også der, jeg prøvede kokain første gang og sådan nogle ting. Men jeg kan huske, når jeg er hjemme på udgang på et tidspunkt, hvor jeg kommer hjem, og det er faktisk det her, det er mens Brasilien og Tyskland spiller den VM-finale i 2002, for jeg kan huske den serie derhjemme. Der ser jeg jo min mor for første gang siden, hvor hun bare har tabt sig, og hun ligger i sengen, og altså det er jo forfærdeligt.
17:23
Der er sket noget, for hun sagde, at det ikke betød noget.
17:25
Ja, og der er jo gået ingen gang en måned. Og der får jeg det egentlig. Jeg tror ingen gang, at det sætter sig ordentligt der. Efter det, så får min far, der er advokat, jeg aner ikke, hvordan det blev lavet, men der bliver det faktisk afbrudt, og jeg bliver løslat, så jeg kan komme hjem før tid. Og det bliver jo så en del af den ungdomsfunktion, at jeg skal tilkobles en mentor. Så kommer jeg jo hjem, og meningen er jo for, at jeg kan nå at være sammen med min mor også.
17:56
Jeg er oppe at besøge hende en gang, og besøger hende faktisk ikke mere, fordi jeg vil hellere ud og ryge has med vennerne. Min mor dør jo så, og det er altså...
18:14
Det er svært. Jeg bliver ked af det til begravelsen. Det er ikke, fordi jeg ikke græder, og jeg er ked af det, men det kommer ikke rigtigt ind.
18:22
Og du røg meget has og tog kokain, så der er jo også noget, der ligesom har lagt en dæmper på dig og dine følelser, ikke? Ja, jo. Hvordan er det at sige det højt her? Det her med, at du faktisk ikke helt kunne mærke det, der skete, der var så voldsomt dengang.
18:36
Det er svært, også fordi det, der næsten er mest svært ved det, det er jo, at det er min mors sidste dage, de bekymringer, hun har skulle have omkring mig, som har fyldt. Altså, hvis jeg skulle kunne give min mor noget, og det er jo også derfor, at mit liv er sådan, som det er den dag i dag, fordi jeg ligesom tror på, at hun ser... ser med op fra, det er at leve et liv, ordentligt liv, og være et ordentligt menneske. Men det ville jeg jo gerne kunne have givet hende, så hun kunne have fred på sin sidste... Ja, det kan jeg godt forstå.
19:13
Frederik har afsånet sin dom fra Horserød og fået en mentor, og nu kan han derfor starte på Handelsskolen.
19:18
I starten så arver jeg jo nogle penge fra hende i form af hendes pension, så der gør jeg for at betale nogle penge ud hver måned. Og så er min far, som den far, han jo nu er, kautionerer for et lån i banken, så jeg køber mig jo en BMW 540, som er 18-årig.
19:33
Selvfølgelig.
19:34
Ja, og ligger og skal køre i skole i den hver dag inde i København. Jeg havde ikke råd til benzin, men dengang var der jo ikke kamera på benzintankene, så der var det jo noget lettere at stjæle benzin jo, så... så den slugte ret meget, men altså det, og så begyndte vi jo i weekender til kokain, og mig og en anden en, i min omgangskreds, fandt meget hurtigt ud af, jamen, I stedet for, at vi går ud og køber det for 500 kroner grammer, alle sammen, mig og ham, det startede jo med, at vi bare kunne købe 10 gram, for jeg kan ikke huske, om det var 3500 eller 4000, så tænkte vi, så kan vi få vores eget gratis.
20:13
Og det tog jo faren ret hurtigt.
20:16
Hvad tog faren? Er I solgt det? To eller to mere?
20:19
Begge ting. Helt fuldstændig. Kan du huske, hvor meget du solgte?
20:25
Det har vel været en halv kilo eller sådan noget om ugen, tror jeg. Halv kilo om ugen? Ja, det var sådan, vi to... Så der var et godt gang i det. Ja, det var det også. Det var jo sådan, at vi hver dag selv og hele omgangskredsen fik jo også, fordi de var jo sammen med mange penge, og det var jo fantastisk. I takt med, at det sker, så blev jeg også ret ligeglad med uddannelsen.
20:50
Fordi jeg tænkte, det er simpelthen vejen frem.
20:53
Du behøver ikke lave andet end det her? Så ja.
20:59
Frederiks kokainsal vokser, og han flytter ind i en lejlighed i Vandløse, hvorfra han styrer sin forretning. I mellemtiden er Frederiks far flyttet til Jylland med en ny kæreste, og ifølge Frederik drikker han meget efter morrens død.
21:12
Så meget, at han har svært ved at tage sig af Frederiks mindste bror, som er flyttet med ham.
21:17
Din lejlighed er vandløse. Hvordan ser den ud? Fordi der er jo godt gang i butikken her med at sælge offer, så der må have været ret vildt.
21:24
Jo, men det er på det tidspunkt, der er jo også, det skal siges i det tidspunkt, at det endte med at gå fra at være mig og en kammerats, kalder jeg det forretning, det ved jeg ikke, men han er ligesom røget ud af det, for han blev taget på et tidspunkt af politiet, hvor det var, og hans kæreste forbød ham at have noget med mig at gøre, så den så han den kloge beslutning. Så det er kun mig, og jeg er droppet ud af skolen på tredje år på det tidspunkt.
21:55
Så jeg er ikke noget uddannelse, ingenting. Det er bare fuldtidsbeskæftigelse, men det sejler jo, fordi jeg koker i fra morgen til...
22:03
Flere nætter i træk, og så sove lidt. Og det ligner lort.
22:10
Det ligner lort derhjemme, fordi du er jo en argoman. Du tager kokain, før du står op.
22:14
Fuldstændig.
22:15
Og så det her med at glemme og sove.
22:17
Så bliver hjernen jo helt større. Og det er hele tiden, at jeg har hele tiden noget, jeg skal. Men kommer ingen vegne, fordi jeg skal lige tage en til. Hvordan ser du selv ud i den periode her? Ej, min opfattelse er, at jeg måske har set meget fin ud, men det tror jeg ikke, jeg har været. Men det er jo også, fordi jeg ikke har været i virkeligheden, kan man sige. Jeg tænkte i mellemtiden, da min BMW 45 skiftede ud med en BMW 325, men jeg tænker, fordi jeg har en fin bil og sådan ting, at så ser det hele godt ud.
22:49
Du kunne godt holde det sådan lidt på...
22:51
Ja, men jeg tror stadig, at det har kunnet ses. Og hvad med lige hjemme hos dig i lejligheden? Hvordan så det ud, når man lever sådan der? Jamen, der var jeg ikke.
22:58
Plus, jeg havde en hund også. Uden over det hele. Det var ikke så tit, man havde tid til at støvsuge og sådan nogle ting. Og tingene flød. Og... stod gamle madbokser rundt omkring, for det var jo lavet sjældent mad også, og sådan noget. Så det var ikke... Huskede du at gå med hunden? Ja, og den var jo med alle steder. Min bil blev også helt smadret, fordi jeg havde den med konstant i bilen. Og så om du kan kalde det gå, det var jo tit, at jeg bare kørte ud i et eller andet sted, hvor det var øget, så åbnede jeg, så kunne den løbe ud for sig selv.
23:38
Frederik driver sin narkobool i vandløse. Samtidig indgår han en aftale med sin far om, at hans yngste lillebror skal komme på besøg hos ham i weekenderne, for at de kan lave noget sammen.
23:46
i takt med, at jeg ikke lavede andet end at sælge kokain. Og min omgangskreds var sådan meget, de havde hoppet fra, fordi det var simpelthen for ekstremt til dem.
23:58
Så når du beskriver det sådan her, så har du også været helt alene?
24:00
Jeg var alene, og jeg havde ikke venner på den måde. Så var der nogen, når man var ude at sælge stoffer til dem, og lige sagde hej til dem, men jeg var alene i mit misbrug, kan man sige. Så det er et min mindste lillebror, at når jeg havde ham i weekenderne, Det betod faktisk meget for mig, sagt på den måde. Det gav mig en følelse af et eller andet socialt, selvom det var med en på 10. Og jeg har jo været 20, hvor jeg er 10 år ældre end ham til et tidspunkt.
24:31
Så det eneste menneske, du så, var din lillebror på ti? Ja, det var jo. Kunne du lade være til stofferne?
24:35
Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Slet ikke. Slet ikke. Det var jeg jo hele tiden. Altså, jeg kan jo huske, det er jo også tragisk at tænke på. Han ville gerne ud og bade på stranden om sommeren. Vi har noget op, hvis der hedder slæt en strand op i Nordsjælland, som vi tit var på som børn. Så er der nogle barndomsminder, der skulle vi op og bade.
24:51
Og det blev jo hele tiden udskudt, fordi jeg skulle lige ud og aflevere en pose til. Så jeg begyndte at give ham 100 kroner hver gang, vi var ude og aflevere en pose. Og så sad han med mig og hørte teknomusik i en bil natten langt til kl. 3-4 om natten. Og så ender vi op på en strand kl. 3-4 om natten, og han er 10 på det tidspunkt. Og jeg giver ham de der 100 kroner og tænker, nu kan han købe alle mulige ting. Og han var jo lykkelig for de penge, men... Men ja, og jeg skulle hele tiden stoppe bilen og sige, åh, der er et eller andet, der larmer bagi, og jeg skal lige have et eller andet bagi, fordi så skulle jeg om og sniffe ham ved bagagehormet, hvor jeg havde koffet og det liggende, så jeg ikke gjorde det lige op i hovedet på ham.
25:26
Så du er vanvittigt påvirket at køre bil 10 år af det siden af?
25:30
Ja, ja, ja, fuldstændig. Og sælger stoffer, og han er med. Jeg synes, det er ret vildt, at han får lov at besøge dig, fordi din far har godt vist, hvordan du levede. Ja.
25:40
Det er i hvert fald noget af det, som er rigtig tungest for mig at sidde med den dag i dag. Det er, at den lille mand har ikke haft en omsorgsperson.
25:51
Der sker det, at du på et tidspunkt skylder 250.000 kroner væk, altså en kvart million. Ja. Og den beslutning, du tager for at ligesom komme ud af det, det er, at du begynder at sælge heroin inde ved Hovedbængården. Ja, det er jo... Er det en god beslutning?
26:05
Det tænkte jeg jo på det tidspunkt, men ej, det var det ikke. Det endte jo med, at... Fordi sådan var det jo en evig jagt på altid. Jeg var jo hele tiden bagud. Jeg hentede tingene på klods, og jeg har brændt min bil af for at få forsikringspænd. Når du henter på klods, det vil sige, at du får lov at få det og betaler bagefter. Ja, det var jeg jo hele tiden. Og så på et tidspunkt var det jo bare gået galt, og der kan jeg huske, at det var lidt efter nytårsaften. Der sidder jeg. Jeg skyldte de 250.000, og jeg havde måske 70 gram tilbage, og 20.000 i kontanter eller sådan noget.
26:39
Jeg tænkte, heroin, det rører jeg ikke. Det er løsningen for mig. Så jeg købte jo noget heroin. Klodset det også, men det var ikke så meget at starte med at stå i de der 100 milligramspakker, stå inde ved hovedbanegården og sælge det her, dengang man stadig solgte derinde. Og det gik jo faktisk ret godt. Eller nu siger jeg ret godt, det gjorde det jo så ikke, hvad det i forhold til den præmis, jeg gik ind på det med, at der fik jeg jo tjent pengene ind, kan man sige.
27:05
Det ender jo faktisk også med, at du selv tager heroin.
27:07
Det gør det, fordi det er alle dem, der ryger kokain derinde, de ryger også heroin. Og jeg har jo heroin, så jeg begynder sådan at tænke, jeg kan jo lige prøve det en enkelt gang. Og det mest vilde ved det hele er, at jeg synes jo ikke engang, det er fedt, de første par gange, jeg gør det. Jeg kaster op, og det bliver jo ikke det der, ligesom man har set på film, at man ligger helt... Det er ikke det. Altså, man bliver bare sådan stenet, men man har måske også påvirket kokainen samtidig.
27:34
Men alligevel bliver jeg ved med at gøre det, og lige pludselig, så var jeg jo hængig af det også, og så var det begge ting. Du bliver anholdt i din lejlighed vandløs? Ja, det er jo bare, hvor de sparker døren ind. Det tænker jeg, at de fleste, der har været i fængsel for Narko, kender jo godt det. Jeg sidder jo med det hele. Min lejlighed var ikke særlig stor, så det er det, de sparker dørene op. Så jeg kan faktisk huske, at jeg har en sådan... Heroin kunne jo godt... Mange tror, det er pulver, men det kommer jo også i sådan nogle klodser, så det kunne lignes lidt ligesom sådan en klumpas.
28:06
Der kaster jeg den efter, fordi jeg ville prøve at kaste den ind på væggen, så den skulle eksplodere, så det ville ryge ud. Men så rammer jeg politimanden i stedet.
28:15
Men det er en klump heroin. Du er ret afhængig af heroin, og du kommer ind på sådan en celle på 6,8 kvadratmeter. Du beskriver de første 24 timer på vestre her, da abstinenserne begynder at...
28:28
Ja, men det er altid de værste jo, fordi du må ikke blive tilset af en læge eller få noget medicin, før der er blevet taget stilling til, om du bliver varetægtsfængslet. Så hvis jeg bliver anholdt om aftenen, og den der dommervagt først den næste dag, det er det jo, så skal man ligge hele natten, så der kan snildt gå 24 timer, før man får sin metadon. Og det er jo faktisk, i forhold til, at jeg har været en misbrug i så mange år, det er de eneste gange, hvor jeg har ligget og været så abstinent, fordi jeg...
29:00
Man kan altid få metadon, hvis man ikke kan. Og det er et helvede.
29:03
Ja, for det kunne du ikke have.
29:06
Hvad går du igennem her? Det er jo det værste, synes jeg. Men jeg har fået det der, hvor du har sådan en uro.
29:14
at det føles som, at der kravler noget inde under huden på dig hele tiden. Du kan ikke ligge stille. Det eneste, du vil, er at sove, men du kan det ikke. Du får kramper i benene konstant. Altså, det er et helvede. Du kan slet ikke finde ro, og man bliver jo sindssyg. Hvordan ser det ud i den periode her? Eller når du sidder herinde på vestre?
29:30
Jamen, det er forfærdeligt, tænker jeg.
29:33
Altså udover, at du er abstinent, men hvordan har du det?
29:35
Ja, men det er usundjeret på sagt på den måde. Jeg har jo nok ikke været til en frisør.
29:40
Skægget kan også være lidt... Det kan godt være, at jeg har noget... Okay, sådan... Hvad kan man sige? Det er ikke, fordi jeg render rundt i hullede tøj eller noget, fordi at det... Når man sælger stoffer, bliver det jo tit tilbudt alle mulige ting. Så det har jo mere et spørgsmål om, at jeg gad ikke gå i bad. Jeg havde måske ikke været i bad et par dage... Jeg gad ikke gå til en frisør. Jeg gad ikke soignere mig. Så det har jo været... Altså, det kan godt være, at jeg ikke har tænkt, at jeg har set slemt ud, men det er jeg ret sikker på, at jeg har. Hvad tror du, du har varet? Du må have været tønd? Ja, altså, nu er jeg jo forholdsvis slagt stadig, men det er jo noget, jeg kæmper for den dag, det er her.
30:16
at holde mig slang. Men det har jo været nogle 60 kilo, tror jeg. Og hvor høj er du? 1,78. Det er ikke mange kilo. Der kan man sige, at der er Vestrefængsel trods alt. Der går de fandme op i at få fedet folk op i det mad, de serverer derinde. Det er med kaloriebomber. Så der gik ikke så lang tid. Så var jeg rimelig frisk igen. Sådan en celle her på Vestrefængsel? Hvordan ser den ud? Der er tegnet ret meget på væggene.
30:46
Der er et ret ulækker håndvask, som... Som er jo et toilet om natten. Ja, skulle jeg til at sige.
30:50
Måske også i løbet af dagen. Ja, men det er... Altså, jeg tissede der i den om dagen. Jeg gad sgu ikke at stå og ringe på og vende på. Hvor børste du tænder?
30:57
Det gjorde jeg også i håndvask.
30:58
Samme stad? Ja, ja. Sådan er det jo. Det er ikke særlig hygienisk. Der sidder bootemænd, og jeg ved fandme ikke, hvad er indsmåret oppe i væggene og sådan noget. Altså, det er klamt.
31:08
sengen, madrassen.
31:10
Ja, det tør jeg slet ikke tænke på, men det er virkelig... Men altså, jeg skal jo ikke, fordi det har jo så været endnu mere ulik, og der er de dage, hvor jeg har røget ind, når jeg har røget ind derinde, der har jeg jo slet ikke haft overskud til at kunne ræse sengen og lægge lan på, og sådan nogle ting. Så der har jeg jo bare ligget mig med en pude uden betræk på, og en døen uden betræk på, og bare ligget sådan der i fosterstilling og haft ondt i mig selv, ikke? Uha. Ja, så... Og det var jo sådan, så fængselsvagterne også påtalte sig, at du skal ræde din seng, og få... Du skal ikke... Altså, det var... Ja...
31:41
Frederik bliver flyttet til Horserød med en dom på omkring to år. Og her smugler han stoffer ind i fængslet, og en morgen åbner fængelsbetjentene døren op til noget af et syn.
31:55
Så jeg havde lige sådan nogle plastikposer, som var klippet af, bunden af en affaldspose for eksempel. Så de lå sådan åbne, både med heroin og kokain og sådan noget natron, til at jeg kunne koge det med vand og sådan noget. Så jeg siddede på gulvet en eller anden nat, derinde og var faldet i søvn jo, hvor jeg vågner, så lige pludselig så åbner døren, og så kan jeg bare huske, at der er en fængslevej, og jeg siger, hov, det tager jeg. Så kommer de, og jeg ved ikke, hvor mange vagter skal tage mig med.
32:19
Så jeg bliver rykket op ved centralvagten, der har de strafcellerne inde bag, der ryger jeg ind, skal i forhøre, og der bliver taget stilling til, at mængden gør, at jeg skal overflyttes til lukket fængsel.
32:30
og det bliver Nyborg. Men inden det, så skal man vente på, at der kommer en plads i Nyborg, så jeg bliver rykket til Odense og Rest i mellemtiden. Og i Odense og Rest har jeg også den samme, der kommer og afleverer stoffer til mig jo i fængsel, så indtil videre er det meget godt, men der er problemer bare, at det er lidt sværere måske at komme til Odense, så på et tidspunkt, så stopper de leverancer, kan man sige, og jeg bliver mere og mere frustreret over, at jeg ikke har stoffer derinde. Også fordi Odense Arrest og fandme råden at sidde i, synes jeg, på det tidspunkt.
33:01
Det var også noget at gøre med, at der var vist ikke så mange tv-kanaler, og det hele var sådan, jeg synes, det var skåret.
33:08
Der gad du ikke at være. Nej, det gad jeg ikke. Du får en fiks i dag.
33:13
Ja, det er, at der sidder en, som da engang har gravet sig ud af Odense Arrest, at det havde han gjort, og det havde han gjort med en elkoer med vand på, og så med et viskestykke stå op, som det der mørt, eller hvad kalder man det, muren bliver i hvert fald sådan mørt, så man kan hakke i det. Og jeg tænker sådan, okay, jamen det kunne jeg måske godt prøve. Og begynder sådan, i starten så startede det med at være lidt for sjov bag mit køleskab inde på cellene også, fordi problemet er, at hvis man først ser det hul, så bliver det taget som et flugtforsøg jo. Men der sidder jeg jo og begynder på det, og det er jo faktisk rimelig sådan lidt at hakke i i forhold til, hvad jeg havde forestillet mig.
33:48
Så jeg begynder jo, at det hul bliver større og større. Lige pludselig så kommer jeg jo ind, så er der armering inde i væggen, de der metalleting.
34:01
så flugtforsøget mislykkedes. Men hvordan skal han så slippe ud af fængslet? Han finder ud af, at en indlæggelse på psykiatrisk afdeling vil få ham ud. Derfor lægger han en ny plan. Han vil isensætte sit eget selvmord for at blive overført til psykiatrisk afdeling.
34:15
Det, der ligesom varede det op, var at sige, selvom de godt vidste, at det var fakert, fordi jeg tænkte, hvordan får man det til at se ægte ud? Det kan jeg ikke rigtigt, uden at det er alvorligt. Men de skal jo tage det seriøst stadig.
34:28
Så hvad beslutter du at gøre?
34:29
Jamen, der havde jeg skrevet et brev, som jeg havde klistret op på væggen inde i cellen, om, at jeg tror, jeg havde skrevet sådan noget med, at I kan godt droppe det, for jeg har gået og samlet min medicin. Jeg fik jo metodont igennem længere tid, og har taget det hele. Og så havde jeg, de kommer jo med maden, når de har været aflevet af frokost, så kommer de og henter tallerkenerne igen bagefter.
34:51
Så havde jeg taget et lagen, bundet rundt om halsen, og så havde jeg stilt, der trammer, som jeg havde blået nummer først i, og så havde jeg stilt mig, Så jeg lige kunne røre med tæerne, for jeg tænkte, hvis hun ikke kom på det rigtige, så jeg lige kunne røre på tæerne, og så når hun åbner døren der, så stiller jeg mig og står sådan, så jeg hænger med, at jeg kan lige røre med tæerne, og jeg kan bare huske hendes ansigtsudtryk, hvor chokeret hun er, og siger, åh nej, og trykker på den der alarm.
35:16
Der kommer ambulance, kommer politi, og de henter mig. Vi skal ned på psykiatriske afdeling der, fordi jeg siger, at jeg gerne vil dø, og jeg vil ikke leve mere, og alt muligt for mit mål var jo at komme ind på psykiatriske afdeling. Der kommer jeg ind, og det er jo sådan rimelig lige til, så jeg, at muren er ikke særlig høj, så der kunne jeg godt løbe ud og springe over, hvis det var det, jeg ville. Så i starten er der en vagter, der er der sammen ved mig. Samtidig så får jeg jo lige pludselig, kunne jeg bruge en telefon, som jeg ville, og Og der blev ringet sådan, så jeg fik ringet til at få besøg, så jeg fik lige pludselig stoffer ind på psykiatrisk afdeling.
35:48
Og det slog mig jo lige pludselig. Gud, der er sgu rart at være her.
35:52
Jeg kan gå frit rundt og alt muligt. Frederik nyder tiden på psykiatrisk afdeling, og så en dag opstår der en mulighed for at stikke af.
35:59
Lige pludselig blev den vagt fjernet, så jeg var der alene, uden der var en vagt. Så jeg løber og finder en dame, og jeg har jo ikke jakke eller noget som helst på, for det har de. Så jeg finder en dame og siger, at jeg er blevet overfaldet, og om jeg ikke kunne låne hendes telefon til at ringe til politiet og alt muligt. Og på den måde får jeg ringet til at få en op, som skal komme og hente mig. Vedkommende kommer en tak, så ender jeg med, at jeg kommer væk. Men jeg er ude i 16 dage, så bliver jeg franget igen.
36:31
Du bliver anholdt igen efter din flugt, og så bliver du kørt til Nyborgsdagsvægsel den her gang. Og herovre ser man ikke så godt på, at man er afhængig af heroin.
36:40
Ej, det har jeg været god til at skjule under andre afsoninger. Fordi jeg, som sagt, rimelig hurtigt har været god til at tage kilo på. Men det kunne du ikke have? I hvert fald ikke udseendsmæssigt. Så du blev røbet, kan man sige, ved dit udseende. Jeg kommer jo ind, og så finder jeg ud af, at der er sådan en IP-telefon, hvor dem, du skal ringe til, fordi det er et lukket fængsel, det er ikke åbent fængsel længere, så dem, du skal ringe til, skal godkendes først. Dem, der er blevet godkendt med, så sad på modtagelsen, så jeg får at vide, du har en ringetid om aftenen, så de delte op på den afdeling.
37:11
Alle har 10 minutter, så alle kan nå at ringe og sige godnat. Det tænker jeg, det var egentlig meget smart fordelt. Jeg sidder ude i fællestuen. En af dem her fra den her gruppering, han kigger på mig og siger, jeg tager din ringetid. Bare hele situationen med, at det er foran andre. Jeg sidder ude i fællestuen. Jeg er jo godt klar over, hvis jeg sådan siger, okay, så bliver det ikke særlig sjovt at være mig i hvert fald.
37:37
Hvorfor? Så ville der ske hvad?
37:39
Ja, men det lærer man i hvert fald, at hvis man ligesom har en tendens til at bøje sig, så vil du blive bøjet endnu mere. Men lidt det, som vi snakkede om i starten omkring, da jeg var barn, jo mere skør i hovedet jeg kunne virke, jo mere kunne det skræmme folk, det havde sådan en skræmmeffekt, eller hvis folk så, at han bakker ikke ud, så kunne det godt være, at de tog det sådan lidt mere. Så jeg siger til ham, nej, det gør du ikke.
38:02
Og han griner bare af mig og går ned og ringer sin tid. Og jeg kan jo godt se, så begynder den at gå over, hvor det nu er min tid til at ringe. Og jeg tænker, hvad fanden. Og jeg kan se folk, de sidder og kigger og griner lidt. Og jeg tænker, jeg bliver jo nødt til at gøre noget. Og det er jo ude på gangene, der er kameraer på gangene, så der er faktisk kameraer nede på telefonen. Så jeg går om bag i ham og lægger røret på, og han står jo faktisk med den, så jeg tager hånden helt ind og trykker den ind ved hans øre, den der, man lægger på. Og han vender sig om og siger, du skal lige med ud i køkkenet. Jeg siger, det skal jeg ikke. Og så ringer jeg, jeg skal ringe telefonen, så stiller jeg mig op.
38:34
Der er jo kamera, så stiller jeg op og ringer min samtale. Og han står, det er lige over til køkkendøren, så han står og kigger på mig. over for køkkendøren. Og jeg ved jo godt, at når jeg har lagt det rør på, så er jeg tvunget til at gå ud i det køkken. Var du bange her? Ej, jeg vil sige, det var nok ikke fede tider i hvert fald, men jeg er også godt klar over, at jeg vil ikke rigtig undgå det, så vil det bare blive endnu værre, ikke?
38:55
Det var prisen for ikke at lande nederst i herkedet? Ja, ja. Jeg går ud i køkkenet, og jeg får da også... Jeg kan sige, at jeg ikke fik et ben til jorden. Han var rimelig effektiv. Og de stod tre, men i virkeligheden i første omgang var det jo kun ham, der gav mig nogen. Og så var det sådan det, tænkte jeg. Ikke ud over, at de så siger, at når det er færdigt, så siger de til mig, at du skal smutte fra den her afdeling. Du skriver bare frivillig i ISO. Og så siger jeg igen, det gør jeg ikke. Så siger de til mig, du kommer ikke til at kunne komme ud i køkkenet og lave mad, og du kommer ikke til at kunne ringe fra telefonen.
39:28
Og sådan var det jo hele tiden. Hver gang jeg kom ud, at folk kunne se, at jeg var på vej hen mod telefonen, så satte folk sig hen og spærrede den, hvis den var ledig. Og hvis jeg gik hen og sagde, kan jeg ringe efter dig blev genereret? Og så om aftenen, da jeg skulle ud og lave mad i køkkenet igen, så fik jeg en tur til det samme dagen efter. Det, der så sker, og det var lidt mærkeligt, det er, I og med, at jeg har solgt stoffer udenfor, så har jeg jo fået stoffer fra nogen. Der er en af dem, og det var jo det, man kunne, selvom det var de der IP-telefoner, kunne folk jo godt ringe sammen.
40:03
Der er jo også mobiltelefoner i fængslet. Men på en eller anden måde var der kommet en besked fra ham over, at hey, der kommer lige en, til Nyborg på den afgave, tag lige godt imod ham. Det var jo så mig, han havde ment, som så havde givet besked til dem. Så de kom jo hen faktisk og sagde, nej, vi vidste ikke, du kender ham og din og den, du må sgu undskylde det der, hvis du har brug for noget, der kommer ikke til at blive noget mere. Men inden det havde jeg jo ligget inde på min celle, og det var samme dag, som det sker, der havde jeg jo ligget og taget en beslutning, for jeg tænkte, det her, det kan ikke fortsætte. Og jeg kommer ikke til at gå i frivillig ISO, fordi det er et stempel, der ligesom vil...
40:35
følger dig, så kan man jo diskutere eller sige, det er jo forfærdeligt, at tingene er sådan. Men sådan er det i fængselsregieret, så forfølger det en.
40:43
Men det er rigtigt, at man ved godt, hvem der går frivillig i sig.
40:45
Ja, netop.
40:47
Så det var simpelthen det sidste, jeg ville gøre, så jeg tænker, men jeg kan ikke gå og få... Altså, jeg bliver jo nødt til at komme ud i køkkenet og lave mad. Jeg kan ikke få en røvfuld hver eneste dag. Og vagter havde jo også spurgt, hvorfor det var et blåt øje, jeg har faldet. Men de ved jo godt, hvad der er sket, selvom jeg prøvede at skjule det med kasket ned i øjnene og sådan noget.
41:05
Så jeg havde ligesom taget en beslutning, der er det der store vagtbord, hvor vagterne sidder inde, ude foran fælleslokalet. Jeg havde faktisk taget en beslutning om at slå en af dem ned foran vagterne, så jeg røg i iso, og ikke gik selv.
41:17
Altså, at det ikke var frivilligt?
41:18
Ja, og det kunne være lidt mere, altså sådan, det havde været en lidt bedre måde at gøre det på. Men så skete det der... Så blev du lige reddet på målstreget, og så dem, der havde banket der flere omgange, og ølagt hele dit fængsel, og siger undskyld, og siger hov. Ja, ja, ja.
41:37
Efter tiden i Nyborg vender Frederik tilbage til Istegade og genoptager livet med stoffer på gaden. Men i 2020 bliver han endnu engang fængslet. Denne gang efter et slagsmål med en helt særlig person. Nemlig med sin mindste lillebror, som i mellemtiden også er endt i det kriminelle miljø.
41:52
Mig og ham har kommet op og skændes omkring noget med noget stoffer, penge og alle mulige ting.
41:59
Og ryger fængsel fra et overfald på din bror.
42:01
Ja, det er ret vildt. Jeg ryger ind og ender på dobbelt selv med en... Kammerat inden for Istegade, og vi bliver på et tidspunkt fra Vester, bliver vi rykket til Roskilde Rast på dobbeltselle. I mellemtiden får jeg videre en gademedarbejder. Hun siger, at min lillebror er røget i fængsel også, og han sidder på en dobbeltselle inde i Vester. Og så i Roskilde Rast er der plads til en til dobbeltselle, og hende overvagtmesteren er meget glad for mig og ham den anden, der kommer den ud. Hun spørger på et tidspunkt, og vi ved, at der sidder nogen i Vester på dobbeltselle, som kunne ejende sig til den der...
42:36
Og jeg har jo ikke snakket med Jeppe på det her tidspunkt, så det sidste, jeg har set til Jeppe, er, at jeg har slået ham i hovedet med en sav. Jeg nævner så Jeppe og sidder derinde, og han sidder på dobbeltselm. Lige pludselig, så er han der.
42:48
Og vi får jo snart, at vi er glade for faktisk at se. Åh, hvor godt. Et vildt øjeblik.
42:54
Det er et ret vildt øjeblik. Det tror jeg også, at Roskilde og Rast synes, da jeg skulle i retten for det, at Jeppe skulle ind og vidne. Det var jo første øjeblik. omgang det går op for dem, at han er offer i min sag.
43:03
Ja, det er ham, du har. Det er derfor, du sidder, og er det altså krammer i hinanden, når I mødes første gang? Ja, ja, ja.
43:10
Det er rigtig godt gensynligt. Det er så godt, som det nu kan være.
43:13
Har du på noget tidspunkt her, altså nu sidder I lige pludselig i samme fængsel, så bliver det ret tydeligt, hvordan det er gået det liv her, ikke? Ja. Og har du på noget tidspunkt dårlig samvittighed over, at du egentlig var med til, eller ham, der præsenterede ham for det liv, og de står for, og så nu sidder I der sammen?
43:27
Min egen fortælling, og det har jo næsten været det, der har været min værste karakterdefekt, det er, at jeg har altid kunnet fortælle ting, hvor de har været til min fordel. Min historie i mit hoved var jo, at jeg har offret mit eget liv for at give mine brødre en tryg barndom, fordi jeg har kunnet give dem lidt penge en gang imellem. Det er den fortælling, du har lavet for at kunne være i verden. Det er sådan det, jeg ligesom har kunnet... Så på det her tidspunkt er jeg ikke... Det er slet ikke noget, der fylder, og det er jo også igen, det er jo det der, jeg tænker, jeg skal jo tilbage til det samme liv.
44:01
Så du sagde ikke undskyld til ham? Du synes faktisk, du havde været god ved ham?
44:04
Nej, jeg tror måske, jeg sagde undskyld, for jeg var slået ved hovedet. Nej, nej, nej. Ikke for, at det var gået, som det var gået.
44:11
Der sker det, at jeres anden bror pludselig tager kontakt her i fængsel og gerne vil se jer.
44:16
Det skal siges jo. Ham har vi jo ikke... I løbet af årene har han haft skåret kontakten af til mig og Jeppe, fordi... Fordi han lever helt almindeligt. Han lever et helt almindeligt liv. Han har aldrig haft... Kan du forstå det? Jeg tror, at for det første var det hårdt for ham at se. Jeg har... været hans forbillede, da vi var yngre, så det har været hårdt at se. Og så tror jeg, han var træt af at blive lovet over for sådan en ting. Så han tog en beslutning, det kunne han jo ikke være i hans liv. Så han sagde, at han gerne ville komme ind og besøge os der i Roskilde og Arst.
44:50
Og vi fik jo lov af Roskilde og Arst, at vi måtte komme ned sammen, fordi det var respekt hos bror, så vi måtte komme ned sammen, når han kom og besøgte os. Det har været en vild dag, det her, hvor vi tre skulle mødes. Kan du prøve at beskrive det? Der gik vi jo ned, og vi glædede os. Og så et eller andet sted, så jeg tror også, vi havde sådan en... Han er sådan lidt mere velfungerende end os. Så vi gik og tænkte, nu får vi et eller andet fedt. Og så kom han jo, for det var jo meget fedt, han kom med tøj til os. Men han havde jo været ude og køge, så det var helt billigt, billigt.
45:22
Det der mærke, Fruit of the Loom. Og det var jo ikke lige det. Altså, vi var jo vant til, at det skulle være mærketøj og alt muligt. Så det var sådan meget...
45:30
Det var så, hvad det var. Men det var det, jeg tror, der er egentlig lige på det tidspunkt, vi fyldte mest, at vi tænkte, nu får vi et eller andet. Og så fik I det der, og så startede I faktisk med at blive skuffet over at se jeres bror over det forkerte mærke på tøjet. Ja, lige sådan før, det er der, vi... Men han havde jo en DVD med...
45:47
Det havde han simpelthen med under armen, det måtte han gerne.
45:49
Ja, der var jo CD-afspillere inde i besøgsrummene jo, til at have film. Så han havde jo en CD, altså en DVD, som han selv havde fået lavet. Den indholdt fra vores kære morfra, som var meget god til i vores barndom at filme alt med de der gamle dages videokamera. Så den indholdt jo film fra alt muligt. Barndomsmændere. Ja, og som vi sad og så, og vi mordede os jo. Altså, det var simpelthen det mest fantastiske at sidde og se.
46:20
Så samtidig siger Nikolaj jo meget flot sagt, at han har det rigtig skidt med ikke at vide, om vi er i live eller hvad fanden. Altså, det var sådan meget okay, og det var vildt, at han kom.
46:31
Det her med at træde op her og besøge jer med den her DVD, altså han havde noget af et stort formål her, som på en eller anden måde tog imod.
46:38
Ja, og det var også det, når jeg tænker tilbage. Hvis jeg skal sige noget, som lige pludselig gjorde, hvad der gav mig lyst til at leve på en anderledes måde, det var det moment der, Fordi den, hvad kan man sige, følelse af at være sammen med mine brødre, lige pludselig at have en ting sammen, sidde der. Det var som om, vi blev sendt tilbage i vores barndomshjem. Hele den dynamik var præcis den samme. Den måde, som vi kunne sidde og grine af hinanden på, og grine af vores forældre, og grine af vores mor for.
47:12
Det var så fantastisk.
47:14
Jeg får hele kuldkøsninger her, når du fortæller det.
47:19
Jeg kan jo også selv godt blive nogle gange rørt, når jeg tænker på det. Men der var lige pludselig noget, som jeg gerne ville have mere af. Det var simpelthen et vendepunkt her. Ja, det har været det. Det har jeg jo også sagt til Nicolaj Jeppe den dag i dag, at det er jo virkelig det.
47:37
Og i dag har du været clean i fire år?
47:40
For kokain og heroin og stoffer i det hele taget, så er det jo meget længere tid. Men i starten så var jeg ude at drikke lidt og eksperimenterede lidt med det. Og det sagde mig måske ikke så meget. Så 16. september 2022, i kraft af at jeg faktisk mødte en, Der tog jeg en beslutning om at sige, at nu ligger jeg også det.
47:59
Det er ret vildt. Tillykke med det. Tak. Hvad laver du i dag, Frederik?
48:02
Jeg er pædagogstuderende, går ude på Carlsberg Campus, er færdig til januar.
48:11
I dag kan man så næsten sige, at den beslutning, du tog, at du ville prøve at leve på en anden måde ordentligt, så din mor kunne være stolt af dig, det gør du faktisk. Ja. Det må smage meget godt.
48:21
Ja, men det er min mor og far nu, som begge to er døde jo. Min far døde i 2021. Dem kan jeg jo ikke gøre det godt igen overfor. Så den bedste måde, jeg kan gøre det, det er ligesom at leve et rigtigt liv og være et ordentligt menneske. Hvordan er forholdet til dine brødre i dag?
48:36
Det er fantastisk. Jeg har fået en søn, der er to og et halvt år nu. Nikolaj er gudfar til ham. Jeppe er gudfar til Nikolajs barn. Og vi ses ret tit.
48:48
Hvor det er godt at høre det hele.
48:49
Ja, det er det.
48:51
Så hvis man ikke kendte hele historien, så ville man bare så jer udefra, og så ville altid mindre ud.
48:55
Det er fuldstændigt. Man kan jo også sige, at dem, jeg har fået nogle rigtig gode venner på uddannelsen, og mennesker, som jeg aldrig havde troet, jeg ville have noget til fælles med, de kan slet ikke forestille sig, at jeg har været sådan.
49:09
Mange tak for snakken, Frederik. Det var en meget, meget stor fornøjelse at tale med dig, og held og lykke med din bacheloreksamen.
49:14
Tak, tak, tak. Fedt.
49:35
Vi har været i kontakt med Frederiks brødre. De genkender begge billeder af Frederik, som var en meget voldsom ung mand.
49:41
De fortæller også, at alle brødre har det godt i dag og har et godt og nært forhold til hinanden. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte livslinjen på 70 201 201. Vi har forelagt Danmarks fængsler, at det florerer med stoffer i fængslet. Til det svarer du Danmarks fængsler, at det er ulovligt at beside eller handle med euforiserende stoffer i Danmarks fængsler, og fund af stoffer vil blive taget meget alvorligt. Danmarks fængsler arbejder løbende med at styrke kontrollen med euforiserende stoffer.
50:14
Der stopper hun op i døråbningen og beger ud i luften og siger, se mor, der er spøgelserne.
50:20
Nogle podcasts skal høres med lyset tændt.
50:23
Så ser jeg den her lille pige. Hun har ikke nogen øjne, men jeg kan stadig mærke, at hun kigger på mig. Og så forsvinder hun. Men kun ind til næste aften.
50:36
Betjentene bevæger sig videre gennem huset, og jo mere de gennemsøger, jo mere uhyggeligt bliver det.